Hvad betyder trubadur?
En trubadur er en traditionel musiker eller poet, der optræder akustisk med sang og instrumenter som guitar eller luth. Trubadurer stammer fra middelalderen og blev kendt for deres evne til at underholde og formidle historier og følelser gennem deres musik- og sangtekster. Deres optræden var ofte baseret på improvisation og interaktion med publikum, og de kunne optræde både på gader og torve samt ved hoffet eller i borgerlige hjem. Trubadurernes repertoire bestod typisk af romantiske ballader, kærlighedssange og politiske satirer. I moderne betydning refererer trubadur også til en singer-songwriter, der skriver og opfører egne sange på lignende måde som trubadurerne i middelalderen.
Sætninger med trubadur
- Trubaduren sang smukke sange til publikummet.
- Den unge trubadur spillede guitar og sang med sin dybe stemme.
- Mange trubadurer rejser rundt og optræder på diverse spillesteder.
- Trubaduren fandt inspiration til sine tekster gennem sine oplevelser på sine rejser.
- Publikum klappede og jublede, da trubaduren optrådte med sin energiske optræden.
- Den talentfulde trubadur blev kendt for sin smukke sangstemme.
- Trubaduren skrev sine egne sange og fremførte dem på sin guitar.
- Ordene flød ud af trubadurens mund, mens han sang med inderlighed.
- Trubaduren trak publikum ind i sin musikalske verden med sine rørende tekster.
- Trubadurens sange kunne berøre selv de hårdeste hjerter.
- Mange mennesker havde trubaduren som deres musikalske idol.
- Trubadurens sange blev ofte brugt til at udtrykke følelser og tanker.
- Trubadurer optræder ofte på festivaler og koncerter med deres unikke musik.
- Trubadurens musik havde en særlig evne til at skabe en fantastisk atmosfære.
- Trubaduren blev kendt som en af de bedste sangskrivere i sin tid.
Ord med samme betydning
- Bard
- Visekunstner
- Sangerpoet
Ord med omvendt betydning
Sanger- Musiker
- Visemand
- Sangskriver
- Guitarist
- Sansemager
- Tonesmed
- Fortæller
- Kunstner
- Lyriker
Oprindelse
Ordet trubadur stammer fra det gamle provençalske ord trovador, der betyder den, der finder eller opfinder. Etymologisk set kan det forbindes med det latinske ord tropare, der betyder at komponere eller opdigte. I middelalderen blev betegnelsen trubadur brugt til at beskrive digtere og sangere, der komponerede og optrådte med sang og poesi på provençalsk sprog.
Andre populære ord: Luksus • Revitalisere • Vist • Kursist • Skilles • Dyreveksel • Snerts • Pryder • Siv • Komplementære • Galant • Kompagni • Retorik • Hor • Babs • Galskab • Brandvarm • Finer • Suverænitet • Skellet • Dugt • Re • Korrespondent • Bjørnetjeneste • Nåja • Direktør • Knibe • Moshpit • Æstetisk • Smutte • Lyserød • Agere • Monter • Omformulering • Grundet • Bistand • Unisex • Infam • Klik • Alsidig • Vækstpakke • Ligegyldig • Kæk • Forudindtaget • Postulat • Graduering • Tilmeld • Douchebag • Tilgodese