Hvad betyder tandben?

Tandben henviser til det hårde væv, der udgør den største del af vores tænder. Det kaldes også dentin eller tandkød. Tandbenet er placeret under tandemailen, som er den yderste beskyttende lag på tandens overflade. Det består primært af mineraler, især hydroxyapatit, og er ansvarlig for at give tænderne deres styrke og holdbarhed. Tandbenet er porøst og indeholder små kanaler kaldet dentintubuli, som forbinder med dentins nervefibre og kan reagere på forskellige stimuli, såsom koldt eller varmt. Tandbenet beskytter også tandens bløde kerne, kaldet pulpa, der indeholder nerver og blodkar.

Sætninger med

• Jeg børster mine tænder med tandbørste og tandpasta.
• Min tandlæge anbefalede mig at bruge tandtråd dagligt.
• Jeg har desværre en tandbyld, så jeg må til tandlægen.
• Min hund elsker at tygge på tandben.
• Jeg har mistet mit tandben og skal have en ny protese.
• Til min store overraskelse fandt jeg et tandben gemt under sofaen.
• Jeg har prøvet mange forskellige mærker af tandbørster, men tandben er min favorit.
• Min lillebror tisser på sine tandben for at skræmme mig.
• Min far har fået en tandbørste med indbygget tandbenholder.
• Jeg har taget en bid af min tandbørste, fordi jeg troede det var et tandben.
• Jeg fik et tandben i adventskalenderen, og det gjorde mig rigtig glad.
• Jeg putter ekstra mundskyl i mit tandben for en friskere ånde.
• Min tandlæge siger at jeg skal være forsigtig med at bide på tandbenene, da de kan skade mine tænder.
• Jeg har en tendens til at miste mine tandbørster, men tandbenet bliver altid i toilettasken.
• Jeg har en samling af forskellige tandbørster og tandben i mit badeværelsesskab.

Ord med samme betydning

• tandskelet
• tandstel
• tandstruktur
• tandramme
• tandopsætning

Oprindelse

Ordet tandben er dannet af to separate ord, tand og ben. Tand stammer fra det oldnordiske ord tǫnn og det gamle engelske ord tōþ, som begge betyder tand. Disse udtryk har rødder i det proto-germanske ord tanþs og det indoeuropæiske ord donts, som begge også betyder tand. Ben kommer fra det oldengelske ord bān og det gamle tyske ord bāna, der begge betyder ben eller knogle. Disse ord stammer fra det indoeuropæiske ord bʰeh₂-, som refererer til at efterlade et spor eller at dele. Så når vi kombinerer tand og ben i ordet tandben, refererer det etymologisk til den knoglestrukturen, der indeholder og støtter en tand.

Andre populære ord: Efterskrift • Eksistentiel • Nunatakkerne • Febrilsk • Orgastisk • Kontaminere • Divergere • Kikker • Fallent • Reserves • Elske • På • Generalprøve • Område • Trisser • Har • Navnkundig • Celle • Frynser • Fejring • Agio • Symfoni • Haft • Systematik • Bjørnetjeneste • Invention • Spåmand • Ko • Stime • Smækker • Hollandsk • Fi • Uoverskuelig • Umiddelbar • Hovmodig • Laboratorie • Ænse • Kodens • O.Lign • Regelrytter • Overkæben • Sejr • Eksplicit • Ifølge • Millionær • Tendentiøs • Dumt • Uforudset • Varierede • Resp.