hjemord.dk

Hvad betyder statsmagt?

Statsmagt kan defineres som den suveræne myndighed og autoritet, som staten har til at udøve politisk, retlig og administrativ kontrol over sit territorium og dets indbyggere. Statsmagten indebærer, at staten har ret til at opretholde lov og orden, lovgive, træffe beslutninger om fordeling af ressourcer, udøve kontrol over militæret og politiet samt repræsentere landet internationalt. Statsmagten er typisk forankret i landets forfatning, der fastsætter regler og procedurer, som staten skal følge ved udøvelsen af magten.

Sætninger med statsmagt

  • Statsmagten har lov til at udøve magt og handle på vegne af staten.
  • En vigtig opgave for statsmagten er at opretholde lov og orden.
  • Statsmagten består af forskellige institutioner, såsom regeringen og retsvæsenet.
  • Statsmagten har monopol på brugen af vold og kan anvende det i visse situationer.
  • Den danske statsmagt er baseret på principperne om demokrati og retsstat.
  • Statsmagten udøver myndighed og træffer beslutninger, der påvirker befolkningen.
  • Statsmagten har ansvaret for at beskytte borgernes rettigheder og sikkerhed.
  • Statsmagten kan indføre og håndhæve love, der regulerer samfundet.
  • Statsmagten kan også påvirke økonomien og regulere markedet.
  • Statsmagten kan opkræve skatter og afgifter for at finansiere offentlige tjenester.
  • Statsmagten kan indgå internationale aftaler og repræsentere staten i udenrigsanliggender.
  • Statsmagten har autoritet og legitimitet til at styre samfundet.
  • Statsmagtens magt kan være begrænset af grundloven eller andre retlige dokumenter.
  • Statsmagten er afgørende for opretholdelsen af en velfungerende stat.
  • Statsmagtens opgaver kan ændre sig over tid i tråd med samfundets behov og udvikling.

Ord med samme betydning

  • statsapparat
  • statsmyndighed
  • statsvælde
  • statsautoritet

Ord med omvendt betydning

  • statsautoritet
  • statsmyndighed
  • statsstyring
  • statskontrol
  • statsadministration
  • statsregulering
  • statsledelse
  • statsbeføjelse
  • statsoverhøjhed
  • statsstyre

Oprindelse

Ordet statsmagt kan etymologisk opdeles i to dele: stat og magt.Stat stammer fra det latinske ord status, der betyder tilstand eller stand. I denne sammenhæng refererer stat til en politisk organisation eller et territorium med en regering og en offentlig administration.Magt kommer fra det oldnordiske ord makt, der betyder evne eller kraft. Ordet beskriver evnen til at påvirke og kontrollere andre eller situationer.Således kan statsmagt defineres etymologisk som den kraft eller beføjelse, som en politisk organisation har til at påvirke og kontrollere sit territorium, dets indbyggere og deres handlinger. Det refererer til den autoritet og kontrol, som en stat har over sit samfund og dets ressourcer.

Andre populære ord: UdlicitereMansplaineLigTilstedeSlagsLuderChokDiffusSlitageCo.ØjneneRespektiveSocioøkonomiskUndskyldeErodereIgnorereHvorforSeponereForKonfigurationKomplimenterePladserAflejringElectricEnfoldigRacistSnoNovicerDusinKildneRosinMidlertidigtBegrebVelviljeFlomListepikRenholdeAbnormRevideretNixenPietetOdørKroniskSikkerhedSynderUdstedeMørkegrønSlufLensherreTros