Hvad betyder sig?
Ordet sig er en pronominalrefleksivt, der bruges til at henvise til den person eller det dyr, som udfører handlingen i sætningen. Det bruges som en erstatter for subjektet af sætningen og indikerer, at handlingen udføres af den samme person eller det samme dyr, som nævnes tidligere i sætningen. For eksempel: Jeg vasker mig betyder at jeg udfører handlingen med at vaske sig selv. Ordet sig fungerer også som en refleksiv genstandsform i visse tilfælde, hvor det refererer til en tidligere nævnt genstand.
Sætninger med sig
- Han sagde til sig selv, at han skulle huske at købe ind på vejen hjem.
- Skuespilleren gav sig selv et klask på kinden for at vågne op til virkeligheden.
- Hun hørte en svag stemme hviske til sig i mørket.
- Politibetjenten vedkendte sig sin skyld i retssagen.
- Børnene holdt sig for ørerne, da musikken blev alt for høj.
- Han forsøgte at overse de onde tanker, der plagde sig.
- Læreren opfordrede eleverne til at tro på sig selv og deres evner.
- Han fortrød, at han havde ladet sig overtale til at deltage i festen.
- Fortælleren gav sig i kast med at skrive sin første roman.
- Han skævede til spejlet og rettede lidt på sit slidte slips.
- Børnene styrede sig selv og legede i timevis uden voksenopsyn.
- Skuespilleren forberedte sig mentalt inden han gik på scenen.
- Hun tvivlede på sig selv og om hun var god nok til jobbet.
- Vi sidder og hygger os og slapper af efter en lang dag.
- Han spurgt sig selv, hvorfor han altid skulle have det sidste ord i diskussioner.
Ord med samme betydning
- sige
- forklare
- udtale
- bemærke
- kommentere
- give udtryk for
- meddele
- fortælle
- indikere
- referere
Ord med omvendt betydning
- os
- dig
- dem
- hinanden
- jeg
- vi
Oprindelse
Ordet sig stammer fra den danske og norske sprog, og det betegner en tredjepersons refleksivt pronomen. Etymologisk set kan ordet sig spores tilbage til olddansk, hvor det blev stavet som sik, og til oldnorsk, hvor det blev stavet som sik. Oprindeligt blev ordet dannet ved at tilføje -k til rodformen *sijan, der betød at se. På olddansk og oldnorsk blev sig brugt som en refleksiv form, der refererede tilbage til subjektet i sætningen. Denne betydning af refleksivitet er blevet bevaret i nutidens danske og norske sprog. Sig bruges typisk sammen med en handling, der udføres af subjektet selv. For eksempel: Hun vasker sig eller Han tænker på sig selv. Det er også værd at bemærke, at ordet sig i nogle tilfælde kan fungere som en objektsform for første person ental, når det bruges som en høflig form. For eksempel: Kan man lukke sig ind? eller Undskyld, kan man hjælpe sig selv her? I nutidens dansk og norsk er ordet sig blevet standardiseret som det officielle tredjepersons refleksive pronomen og bruges i mange forskellige sammenhænge.
Andre populære ord: Fluktuation • Femhundrede • Beæret • Citation • Kvægfarm • Vindervilje • Solgud • Udlicitere • Implementere • Monokrom • Tørrer • Redesign • Plukve • Massagepige • Tarif • Tornyster • Nudist • Energiforladt • Vare • Lærere • Melankolsk • Bide • Intellektuel • Vanvittig • Togt • Anklaget • Kondolere • Skræl • Mønt • Scene • Bestemmelse • Bejler • Tykkere • Bark • Lønsomhed • Perifert • Stringent • Mere • Bedehus • Djærv • Autopsi • Stofmængde • Kontakt • Vægtløs • Beboer • Betænksomhed • Karakter • Antager • Lemfældig