Hvad betyder sær?
Sær er et adjektiv, der beskriver en person, ting eller handling, der er mærkelig, anderledes eller unik på en excentrisk eller upassende måde. Det kan betragtes som værende uden for normen eller det sædvanlige og kan indebære uortodokse vaner, smag eller måder at handle på. En person kan betegnes som sær, hvis deres adfærd eller interesser adskiller sig markant fra det, der betragtes som normalt eller socialt acceptabelt. Det kan dog være vigtigt at huske, at det at være sær ikke nødvendigvis er negativt, da det kan være en kilde til kreativitet og originalitet.
Sætninger med sær
- Der er en sær lugt i huset.
- Hun havde en sær fornemmelse af dejavu.
- Jeg synes, han opførte sig på en sær måde.
- Han havde en sær interesse for random facts.
- Det var en sær oplevelse at være på en øde strand.
- Han troede på sære konspirationsteorier.
- Jeg har en sær evne til at huske navne.
- Det er en sær følelse at være bange for mørke.
- Han havde en sær sans for humor.
- Den sære lyd kom fra køleskabet.
- Det var en sær situation at være fanget i elevator.
- De var iført sære kostumer til festen.
- Det er en sær tanke, at vi aldrig rigtig vil kende fremtiden.
- Hun fik en sær fornemmelse af, at noget var galt.
- Han var kendt for sine sære vaner og ritualer.
Ord med samme betydning
- Unik
- Eksentrisk
- Egenartet
- Original
- Afvigende
- Særegen
- Mærkelig
- Særpræget
- Eccentrisk
- Afbvigende
Ord med omvendt betydning
- Almindelig
- Normal
- Typisk
- Almindeligt forekommende
- Usædvanligt
- Usædvanlig
- Naturlig
- Genkendelig
- Allerbedste
- Dagligdags
- Almindeligt forekommende
- Hverdagsagtig
- Uspektakulær
- Ganske almindelig
- Udramatisk
Oprindelse
Ordet sær stammer fra det oldnordiske udtryk ser eller serr, som betyder særskilt eller sær. Denne oprindelse afspejler også betydningen af ordet i moderne dansk.Desuden kan det antages, at sær også er beslægtet med det oldengelske udtryk sar, som har betydningen sær, særegen eller særpræget. Dette indikerer en mulig forbindelse mellem de germanske sprog og den oprindelige betydning af sær.I dag bruges ordet sær til at beskrive noget eller nogen, der skiller sig ud fra det almindelige eller normale. Det kan referere til en person, en handling, en adfærd eller en ting, der er anderledes, unik eller usædvanlig på en måde, der adskiller sig fra det gængse.
Andre populære ord: Akkord • Formiddag • Vantro • Akkumulere • Navler • Bedding • Personificering • Exceptionelle • Udgift • Omkostningskrævende • Klone • Manipulation • Ringest • Laps • Formsprog • Soigneret • Anlæg • Associere • Strukturere • Ført • Bedrøvet • Ordre • Montør • Kontorer • Portefølje • Boksestød • Impotent • Smæk • Venstreorienteret • Nevø • Spillefugl • Krympe • Usoigneret • Tømte • Askebægeret • Føllet • Høflig • Kusse • Udviklingsprocesser • Tøs • Sektorer • Bryste • Reelt • Indrette • Vaske • Buffist • Antologi • Forebygge • Bærme • Irettesat