hjemord.dk

Hvad betyder retsbetjent?

En retsbetjent er en person, der arbejder inden for retsvæsenet og bistår med administrative og juridiske opgaver. Retsbetjente spiller en vigtig rolle i retssystemet og kan være beskæftiget ved domstole, politiet, anklagemyndigheden eller andre juridiske instanser. Deres opgaver kan omfatte at håndtere retsdokumenter, registrere retsmøder, yde support til dommere, anklagere og forsvarere, sikre retfærdig og effektiv behandling af sager samt overvåge sikkerhed og orden i retssale. Retsbetjente skal have gode juridiske og administrative evner og være i stand til at arbejde inden for rammerne af gældende lovgivning og retsprocedurer.

Sætninger med retsbetjent

  • Den erfarne retsbetjent førte an i efterforskningen.
  • Retsbetjenten aflagde vidneudsagn i retten.
  • De unge lovovertrædere blev anholdt af en retsbetjent.
  • Retsbetjentens uniform var præget af autoritet.
  • Den dygtige retsbetjent løste opgaven med professionalisme.
  • Retsbetjenten blev tildelt en medalje for sin tapperhed.
  • Den erfarne retsbetjent havde et stort kendskab til lovgivningen.
  • Retsbetjenten assisterede advokaten under retssagen.
  • De mistænkte blev eskorteret af retsbetjente til retssalen.
  • Retsbetjenten var altid parat til at hjælpe borgerne med juridiske spørgsmål.
  • Den erfarne retsbetjent blev forfremmet til chef for afdelingen.
  • Retsbetjenten patruljerede gaderne og sikrede tryghed for borgerne.
  • Den dygtige retsbetjent blev hyldet for sine præstationer i tjenesten.
  • Retsbetjenten blev udstyret med skudsikker vest og våben.
  • De yngre retsbetjente blev trænet af de erfarne kolleger.

Ord med samme betydning

  • Politibetjent
  • Ordensbetjent
  • Politi
  • Patruljerende betjent
  • Patruljevagt

Ord med omvendt betydning

  • Politibetjent
  • Ordensmagt
  • Politimand
  • Politi
  • Uniformeret

Oprindelse

Ordet retsbetjent er sammensat af to elementer: ret og betjent.Ret stammer fra det oldnordiske ord rettr, der betyder lov eller retfærdighed. Det kan også henvise til en formel retssag eller en juridisk beslutning. Ordet ret er i dette tilfælde knyttet til retlig praksis og lovgivning.Betjent stammer fra det gamle danske ord betghe eller bætia, der oprindeligt betød at betjene eller at tjene. På dansk henviser betjent til en person, der er ansat i politiet eller andre retshåndhævende myndigheder og har til opgave at håndhæve loven og sikre samfundets orden.Så etymologisk set refererer udtrykket retsbetjent til en person, der er ansat til at betjene og støtte retssystemet, herunder politiet og andre relevante retshåndhævende myndigheder, for at sikre overholdelse af loven og opretholdelse af retfærdigheden.

Andre populære ord: EksistentielKomplimentInddeleAtt.BangeItalesætteUdmattelseQuaTrussekantHævelseAdressereSkaldAfgangBetydningsfuldePortnerGennembrudDynamiskKompensationVoltigørHæderUdfældningLæggeElanGuddomFuglCameoGådefuldeKohærensEntrereRefundereKonfigurationKonsumentIndhentningDivaLavementValkeTilbyderInkompetentAnjonFodgængerovergangCuisineFiolStakRetorHyTagselvbordMålHævdvundneAdvokereSlikket