Hvad betyder opstander?

En opstander er en person, der rejser sig imod noget, typisk et system, en regering eller en autoritet, på grund af utilfredshed eller ønske om forandring. En opstander er en aktiv deltager i protester, demonstrationer eller andre former for oprør, og kan bruge forskellige metoder og strategier for at opnå deres mål. Opstandere kan have forskellige motiver og grunde til at gøre oprør, herunder politisk, økonomisk, social eller kulturel utilfredshed. De kan også være drevet af ønsket om at opnå frihed, retfærdighed, lighed eller demokrati. Opstandere er ofte set som modige og handlekraftige individer, der tager initiativet til at stå imod uretfærdighed og handle for at skabe forandring.

Sætninger med opstander

• Der var en opstander på gaden, der råbte og skreg.
• Opstanderen blev hurtigt omringet af politiet.
• Folkemængden blev inspireret af opstanderen til at protestere.
• Opstanderen bar et skilt med en politisk budskab.
• Politiet brugte tåregas til at sprede opstanderen og mængden.
• Det kom til en voldelig konfrontation mellem opstanderen og politiet.
• Opstanderen blev arresteret og ført væk i håndjern.
• Opstanderen blev beskyldt for at ødelægge offentlig ejendom.
• Opstanderen nægtede at samarbejde med politiet under forhøret.
• Opstanderen blev sat i varetægt i 48 timer.
• Opstanderen havde en lang historie med politisk aktivisme.
• Opstanderen blev hyldet som en heltefigur af nogle borgere.
• Opstanderen vendte tilbage til gaden og fortsatte sin kamp for retfærdighed.
• Opstanderen blev inspireret af tidligere opstanderbevægelser rundt om i verden.
• Opstanderen blev interviewet af medierne om sine krav og mål.

Ord med samme betydning

• Trosbekender
• Oprører