Hvad betyder opførsel?
Opførsel refererer til de handlinger, adfærdsmønstre, vaner og reaktioner, som en person udviser i forskellige situationer og sociale kontekster. Det omfatter både fysiske handlinger såvel som verbale og non-verbale kommunikationsformer. Opførsel kan være både bevidst og ubevidst og afspejler ofte en persons værdier, holdninger og personlighed. Opførsel kan variere fra person til person og er påvirket af faktorer som kultur, opdragelse, sociale normer og individuelle erfaringer.
Sætninger med opførsel
- Min kollegas opførsel på arbejdet har været uprofessionel.
- Dårlig opførsel kan have negative konsekvenser i sociale sammenhænge.
- Skolens vejledningsprogram fokuserer på at fremme god opførsel blandt eleverne.
- Jeg blev chokeret over hendes uhøflige opførsel.
- En del af vores træning fokuserer på at forbedre vores opførsel under pressede situationer.
- Hans oprejste hår var et tydeligt tegn på hans truende opførsel.
- Jeg blev stolt over min datters høflige opførsel ved bordet.
- En ændring i hans medicin har været med til at forbedre hans aggressive opførsel.
- Hendes upassende opførsel på festen gjorde hende til genstand for mange sladderhistorier.
- Vi bør være opmærksomme på vores opførsel over for andre for at undgå at såre deres følelser.
- Jeg har bemærket en forandring i hans opførsel på det seneste.
- Hun blev belønnet for sin eksemplariske opførsel i skoleåret.
- Receptionisten blev rost for sin venlige og imødekommende opførsel over for gæsterne.
- Hans agressive opførsel har ført til flere politianmeldelser.
- God opførsel er afgørende for at opbygge tillid og gode relationer.
Ord med samme betydning
- adfærd
- handlemåde
- fremtræden
- optræden
- væremåde
- manerer
- facon
- konduite
- takter
- færd
Ord med omvendt betydning
- adfærd
- handlemåde
- manerer
- optræden
- benytter sig
- fremtoning
- indstilling
- konduite
- optræden
Oprindelse
Ordet opførsel stammer oprindeligt fra det gammeldanske udtryk upførsele, som er dannet af sammensætningen af præfikset op- (som betyder op eller mod) og substantivet førsele (som betyder adfærd eller handlinger). Sammensætningen upførsele blev brugt i middelalderen og udviklede sig senere til opførsel i moderne dansk.Den etymologiske betydning af opførsel indikerer således handlingen eller adfærden hos en person, der opfører sig på en bestemt måde eller udfører visse handlinger. Ordet er bredt anvendt og kan både referere til individers adfærd og handlemønstre i sociale, etiske eller kulturelle sammenhænge, samt til regler eller standarder for acceptabel adfærd i samfundet.
Andre populære ord: Stilhed • Pønitense • Ankeret • Anslag • Alder • Bordel • Kaos • Skøge • Planering • Stagnere • Distrikt • Margin • Arrangement • Bullseye • Astrolog • Kløer • Bydeform • Tempere • Transkvinde • Sikkerhedsmargen • Modulsystemer • Tålmodig • Periode • Astrofysiker • Tolerance • Ligkiste • Bjælke • Amatørfotograf • Kortlagt • Rebel • Konsekvens • Et Cetera • Hanrej • Forråde • Forfordele • Miljøgift • Mansplaining • Egen • Uforvarende • Tungnem • Troende • Skalmeje • Hugger • Senere • Voyeur • Udskænkning • Plausibel • Opstilling • Middelmådighed • Søstre