Hvad betyder næs?

Næs er en ældre betegnelse for en landtange eller en halvø, der strækker sig ud i vandet. Ordet stammer fra det norrøne sprog og betyder næse på dansk. Et næs kan være dannet af sedimentaflejringer eller dannet ved kysterosion. Det er ofte karakteriseret ved at være smalt og strække sig ud fra kystlinjen. Næser kan findes langs både hav- og søkyster og er ofte steder, hvor der dannes særlige naturmiljøer og levesteder for dyre- og plantearter.

Sætninger med næs

• Næsen er en del af ansigtet.
• Jeg brugte min næse til at lugte blomsterne.
• Næsen løb, da jeg var forkølet.
• Hun rynkede næsen, da hun så den dårlige mad.
• Jeg fik et næseblod efter at have fået et slag.
• Næsen er et vigtigt redskab til at trække vejret.
• Næsetippen blev rød af kulden.
• Jeg nyste, da noget støv kom ind i næsen.
• Min næse er følsom overfor stærke lugte.
• Hun holdt vejret, så hun ikke fik vand i næsen.

Ord med samme betydning

• røn
• dims
• sag
• ting
• objekt

Ord med omvendt betydning

• snude
• skud
• snot
• søjle
• stød

Oprindelse

Ordet næs har en gammeldansk oprindelse og kommer fra det oldnordiske ord nes, der betyder næs eller landtange. Det kan også relateres til det gotiske ord nassus, der har samme betydning. Selve ordet stammer fra den indoeuropæiske rod *nas-, der refererer til næse, næb eller udstikende spids. I en mere overført betydning kan næs også referere til et fremspring i landskabet, en udstrækning af land eller en kyststrækning.

Andre populære ord: Indirekte • Staldknægt • Diplomatisk • Hej • Hedengangen • Tiltaleform • Postej • Otium • Hvor • Legitimere • Lønsomhed • Korrigere • Proletar • Etmål • Flimre • Varskoet • Vulst • Perturbation • Samarbejde • Skolegården • Kulde • Love • Klipser • Beklagelse • Djærv • Bænke • Forpligtelser • Deformitet • Udvikling • Distorsion • Trussel • Diskussionen • Omkring • Vækst • Brik • Flyvning • Vægter • Sentimental • Publiceret • Høre • Ombooke • Skuffede • Infantil • Gestikulation • Senil • Tribuner • Åger • Rustvogn • Reference • Kævle