hjemord.dk

Hvad betyder landevejen?

Landevejen henviser normalt til en bred vej, der forbinder forskellige byer eller områder og er primært beregnet til landtransport, såsom biler, lastbiler, busser og motorcykler. Landevejen kan være enten en enkeltvejs- eller en tovejsvej og kan have flere kørespor og vejbaner afhængigt af trafikmængden og vejens vigtighed. Landeveje har typisk højere hastighedsgrænser end bygader og er ofte mere velegnede til længere afstande og køretøjer med højere hastigheder.

Sætninger med landevejen

  • Jeg kørte ned ad landevejen og nød den smukke natur.
  • På landevejen var der mange cyklister, som jeg skulle passere.
  • Min bil brød sammen midt på landevejen, og jeg måtte ringe efter hjælp.
  • Der var et skilt på landevejen, der advarede om glat føre.
  • Jeg så en gammel gård langs landevejen og blev nysgerrig.
  • Landevejen var fyldt med huller og bump, så jeg måtte køre forsigtigt.
  • På landevejen passerede jeg en rastplads, hvor jeg stoppede for at strække benene.
  • Ved siden af landevejen var der marker med solsikker, der strakte sig så langt øjet kunne se.
  • Jeg fulgte landevejen til den førte mig til en lille, hyggelig landsby.
  • Bilerne på landevejen kørte alt for hurtigt, og det gjorde mig nervøs.
  • Jeg fik øje på en lille cafe langs landevejen og besluttede mig for at sidde der og nyde en kop kaffe.
  • En gruppe motorcyklister kørte i formation langs landevejen og fyldte luften med motorstøj.
  • En rød postkasse stod på kanten af landevejen og ventede på at blive fyldt med breve.
  • Der var en smuk solnedgang, da jeg kørte langs landevejen hjemad.
  • Min GPS havde svært ved at finde signalet, da jeg kørte på den øde landevej.

Ord med samme betydning

  • vejen
  • vejstrækningen
  • asfalten
  • hovedvejen
  • landevejsstrækningen

Ord med omvendt betydning

  • Byvejen
  • Vejbanen
  • Motorvejen
  • Gadevejen
  • Brovejen
  • Kørebane

Oprindelse

Ordet landevejen har en etymologisk oprindelse i dansk. Det er dannet ved sammensætningen af substantivet land og substantivet vej. Substantivet land kommer fra det gamle nordiske sprog land, som har betydningen jord, område eller land. Det kan spores tilbage til det urgermanske ord landą.Substantivet vej kommer fra det gamle nordiske sprog veg(r), som betyder sti eller vej. Det kan spores tilbage til det urgermanske ord wegaz.Sammensætningen af land og vej i ordet landevejen refererer derfor til en vej, der er beliggende i landlige områder eller uden for byer og bymæssige områder.

Andre populære ord: KulanceBevægelsesretningGensidigInkluderRæsHurtigstStartupVanvittigStenBePindeisSkrankeOtiumVæggeMaks.PrisindeksKonsekvensSlamForvaltningTu?AlletidersKvasRådgivereEgenskabKarveTomhændetSplatterpistolReeltDrifterUrbanKatastrofaleKoldRaiderSenesteAkklamationGodeForventerGriseFrTværtimodFarligIntroducereVegneTilstedeProjektereVaskulærHaveKadenceExcentrikerSveske