Hvad betyder konfiskere?

At konfiskere betyder at tage noget fra en person eller en gruppe, typisk som en straf eller som følge af en retlig afgørelse. Det kan være midler eller ejendom, der bliver taget af myndighederne for at forhindre fortsat kriminel aktivitet eller som en kompensation for begåede handlinger. Konfiskation kan anvendes i forbindelse med kriminalitet som beslaglæggelse af narkotika eller våben, men det kan også være muligt i civile tilfælde som tvangsauktion af en persons ejendom for at række til at betale gæld eller erstatning. Konfiskation er en retshandling og skal normalt ske efter en retssag eller efter en domstolsbeslutning.

Sætninger med konfiskerer

• De besluttede at konfiskere hans ejendele som straf for hans kriminelle handlinger.
• Politiet konfiskerede narkotikaen og pengebeløbet, der blev fundet på gerningsstedet.
• Dommeren besluttede at konfiskere den ulovlige pistol, da den udgjorde en fare for offentligheden.
• Han blev taget i at smugle varer over grænsen, og toldmyndighederne konfiskerede hans køretøj.
• Efterforskerne konfiskerede de falske dokumenter, som blev brugt i svindelnummeret.
• Skattevæsenet valgte at konfiskere hans luksusbil for at inddrive de ubetalte skatte.
• Børnene blev fundet i besiddelse af fyrværkeri, og politiet konfiskerede det straks for deres egen sikkerhed.
• Hun blev dømt for tyveri, og dommeren besluttede at konfiskere de stjålne genstande og give dem tilbage til rette ejer.
• Myndighederne besluttede at konfiskere hans bankkonti og ejendom som en del af undersøgelsen af hans økonomiske kriminalitet.
• Skattemyndighederne konfiskerede kontanterne, som blev fundet i hans skjulte pengeskab, for at inddrive de ubetalte skatter.
• Efterforskningen afslørede, at han brugte penge fra ulovlige aktiviteter, så myndighederne besluttede at konfiskere hans formue.
• Han blev stoppet i lufthavnen med en stor mængde smuglergods, og toldmyndighederne konfiskerede det hele.
• I et forsøg på at bekæmpe korruptionen besluttede regeringen at konfiskere ejendomme og penge, der blev erhvervet illegalt.
• Politiet besluttede at konfiskere køretøjet, da det blev brugt i forbindelse med en røveri.
• For at forhindre ulovlig handel konfiskerede toldmyndighederne de falske Nike-sko, der blev fundet i lasten.

Ord med samme betydning

• beslaglægge
• borttage
• inddrage
• kunfiskere
• miste
• forbruge

Ord med omvendt betydning

• tilbagegive
• frigive
• aflevere
• opgive
• overdrage

Oprindelse

Ordet konfiskere stammer fra det latinske ordet confiscare, som har røtter i det latinske ordet confiscatio. Confiscatio kommer igjen fra verbet confiscare, som kan oversettes til å konfiskere eller å ta i beslag. I sin opprinnelige form betydde ordet å konfiskere at myndighetene tok eiendom, eiendeler eller ressurser fra en person som hadde begått en forbrytelse eller lovbrudd. I moderne bruk har begrepet konfiskasjon blitt utvidet til også å inkludere handlingen av å ta kontroll over eiendom eller verdier av andre grunner, som for eksempel i tilfeller av ulovlig ervervet eiendom eller under internasjonale sanksjoner.

Andre populære ord: Haps • Overskuelig • Solbrændt • Supplement • Duv • Human • Relationel • Fortryde • Fisk • Tautologi • Tuller • Hot • Undtaget • Usagt • Blodpenge • Opportunist • Fortørnet • Mager • Resumé • Eksklusiv • Butleren • Stilistisk • Allusion • Bygherrer • Reflektiv • Best. • Hengive • Mfl. • Sortere • Myndighed • Driller • Klædt • Ultimo • Differentieret • Idiosynkratisk • Programmeres • Tc • Montering • Casual • Almisse • Rave • Dræn • Diskriminere • Fnys • Offensiv • Antaste • Statisk • Løftebrud • Arrangere • Settlements