Hvad betyder klynk?

Klynk refererer til en lyd eller en handling, som typisk udtrykker smerte, utilfredshed, tristhed eller utilfredshed. Det indebærer ofte at udtrykke sig på en smålig eller klagerende måde. Det kan også referere til en svag, ynkelig eller klagende stemme. Klynk kan være både verbalt og nonverbalt og kan variere i intensitet og tone.

Sætninger med klynker

• Hun begyndte at klynke, da hun fik en skramme på knæet.
• Barnet lød som om det var ved at gå i klynk.
• Klynker du igen?
• Jeg kan ikke tåle at høre på hans klynk.
• Drengen gav et højt klynk, da han ramte sin tå mod dørkarmen.
• Hun smilede, mens hun forsøgte at undertrykke sit klynk.
• Han begyndte at klynke som en lille baby.
• Kattekillingen udgav et sødt klynk, da den blev løftet op.
• Hun lignede en klynkende lille pige, der havde mistet sin is.
• Kattens klynk vækkede hele huset.
• Hun klamrede sig til sin mor og klynkede, da de skulle sige farvel.
• Det lyder som et klynk fra en lille hund.
• Jeg kan ikke klare at høre på hans klynkende stemme.
• Hun kunne ikke stoppe sig selv fra at klynke af smerte.
• Babyen gav et højt klynk, da bleen skulle skiftes.

Ord med samme betydning

• Jammer
• Klage
• Vrælen
• Hulen
• Gruble
• Bæven
• Græde
• Plæde
• Ynk
• Tuden

Ord med omvendt betydning

• glæde