Hvad betyder klandre?

At klandre betyder at give skylden eller ansvaret for noget negativt eller uønsket til en person eller en situation. Det indebærer normalt at udtrykke utilfredshed, skuffelse eller vrede over den pågældende persons handlinger eller manglende handlinger. Klandring er et verbalt udtryk for at pege fingre og bede om en forklaring eller en ændring i adfærd.

Sætninger med klandrer

• Det er let at klandre andre, men sværere at se sine egne fejl.
• Vi kan ikke klandre nogen for at prøve, men vi kan klandre dem for ikke at forsøge.
• Det er uretfærdigt at klandre ham for noget, han ikke kunne kontrollere.
• Vi bør tage ansvar og klandre os selv, hvis vi laver fejl.
• Når tingene går galt, er det let at klandre andre i stedet for at tage ansvar.
• At klandre andre løser ikke problemet – det er bedre at finde en løsning sammen.
• Jeg kan ikke klandre dig for dine valg, men jeg kan støtte dig i at vælge anderledes.
• At klandre andre er en nem måde at undgå at se sine egne fejl.
• Vi kan ikke klandre fortiden, men vi kan lære af den og gøre det bedre i fremtiden.
• At klandre andre er at benægte sit eget ansvar.
• At klandre andre for vores egen ulykke er en dårlig undskyldning for ikke at gøre noget ved det.
• Vi bør klandre vores egne begrænsninger, ikke andre mennesker.
• Vi kan ikke klandre naturen for de katastrofer, der rammer os, men vi kan forberede os bedre.
• At klandre andre er en form for afledning – det er bedre at fokusere på at finde løsninger.
• Vi kan ikke klandre andre for vores egen manglende motivation eller viljestyrke.

Ord med samme betydning

• kritisere

Ord med omvendt betydning

• ros