Hvad betyder irritabilitet?

Irritabilitet er en tilstand eller egenskap ved en person som gjør dem mer tilbøyelige til å reagere eller bli frustrert over små eller uforholdsmessige ting. Det kan manifestere seg som kort lunte, utålmodighet og overdreven respons på stimuli eller situasjoner som vanligvis ikke ville provosert en lignende reaksjon hos andre. Irritabilitet kan være forårsaket av en rekke faktorer, inkludert stress, søvnmangel, hormonelle endringer eller underliggende emosjonelle, psykologiske eller fysiske forhold.

Sætninger med irritabilitet

• Jeg har bemærket en stigende grad af irritabilitet i hans adfærd.
• Hun har en lav tolerance over for stress, hvilket resulterer i en høj grad af irritabilitet.
• Denne medicin kan forårsage øget irritabilitet som en bivirkning.
• Jeg forsøger at håndtere min irritabilitet ved at praktisere mindfulness og meditation.
• Min irritabilitet stiger, når jeg ikke får nok søvn.
• Han udtrykker sin irritabilitet ved at blive vred og råbe ad andre.
• Min irritabilitet forsvinder normalt, når jeg får tid til mig selv og kan slappe af.
• Irritabilitet er ofte et tegn på uopfyldte behov eller forventninger.
• Jeg kæmper med at kontrollere min irritabilitet, især når jeg er sulten eller træt.
• For at undgå irritabilitet forsøger jeg at undgå stressende situationer og personer.
• Min irritabilitet kommer særligt til udtryk, når tingene ikke går som planlagt.
• Jeg prøver at udtrykke min irritabilitet på en konstruktiv måde, i stedet for at blive aggressiv eller vred.
• Kronisk irritabilitet kan være et tegn på en underliggende psykisk eller fysisk sundhedsmæssig tilstand.
• En øget grad af irritabilitet kan påvirke ens forhold til andre og føre til konflikter.
• Jeg søger hjælp fra en terapeut for at lære at håndtere min irritabilitet på en sund måde.

Ord med samme betydning

• irritation
• vrangforestilling
• vrede