Hvad betyder hofret?

Hofret er en særlig rettighed eller privilegium, som tidligere blev tildelt adelsfolk og hoffets medlemmer. Det gav dem visse sociale, juridiske og politiske fordele og adgang til hoffet. Hofret kunne omfatte privilegier som frihed fra visse skatter, ret til at bære våben eller ret til at have deres egen domstol. I dag bruges udtrykket hofret ikke så meget, da det mest er relevant for historiske og kongelige sammenhænge.

Sætninger med hofret

• Hofret er den højeste instans i retssystemet.
• Hofretten blev grundlagt i 1661.
• Dommerne i hofretten er erfarne jurister.
• Der er normalt en jury med i sager, der behandles i hofretten.
• Hofretten har beføjelse til at dømme i både straffesager og civile sager.
• Domme afsagt af hofretten kan ankes til højesteret.
• Hofretten holder sine retsmøder i en retssal.
• I sager med alvorlige forbrydelser er det vigtigt at have en god forsvarsadvokat med til at forsvare sig i hofretten.
• Hofretten træffer afgørelse ved flertalsafgørelse.
• Hofretten har magt til at idømme straffe som fængsel og bøder.
• Nogle sager i hofretten kan tiltrække stor mediemæssig opmærksomhed.
• Dommere i hofretten skal have stor juridisk indsigt og erfaring.
• Retten til en retfærdig rettergang er afgørende i sager, der behandles i hofretten.
• Hofretten har væsentlig indflydelse på retspraksis i landet.
• Hofrettens afgørelser har indflydelse på fremtidige sager og kan danne præcedens.

Ord med samme betydning

• Domstol
• Retsinstans
• Voldgiftsret
• Appelret
• Rettergang
• Dom
• Retsvæsen
• Kompetent ret
• Guvernementsret
• Kammer

Ord med omvendt betydning

• Underret
• Domstol
• Retssal
• Domhus
• Domstolsgang
• Ret
• Dom

Oprindelse

Ordet hofret kan etymologisk opdeles i to dele: hof og ret. – Hof henviser til en ældgammel betegnelse for en kongelig bolig eller residens, der blev brugt i nogen grad i gamle nordiske sprog som oldnordisk og oldengelsk. Ordet er beslægtet med andre germanske udtryk, der refererer til en herskers bopæl, som f.eks. tysk Hof og hollandsk hof. – Ret kommer oprindeligt fra det latinske ord rectus, der betyder rettet eller korrekt. Det har udviklet sig til at betyde lovmæssig eller juridisk korrekthed og tilhører også den germanske sprogstamme. Så når man kombinerer hof og ret til hofret, henviser det til en juridisk eller retslig praksis, der oprindeligt blev udført ved eller på en kongelig bolig eller som havde tilknytning til kongelige anliggender. Det kan også have en mere bred betydning af en ældre form for retspraksis eller lovgivning i gammel tid.

Andre populære ord: Hovere • Filtrer • Spanke • Afbildning • Adv. • A La • Tusindevis • Seglet • Statskasse • Ressource • Synonymordbog • Stakåndet • Underafdeling • Succes • Størkne • Materiale • Didaktisk • Papillen • Klimatosse • Nivellering • Organisation • Lignelse • Anledning • Kontekstuel • Gaffertape • Messen • Agere • Ledig • Udlevere • Orkanens Øje • So • Otium • Selskab • Abstraktionsniveau • Forskel • Revolte • Forudsætning • Accelerator • Hekseri • Marked • Heftige • Ankerplads • Tilmelde • Synonymordbog • Indkaldelse • Forlig • Smølfespark • Formalia • Geek • Nøjsom