Hvad betyder faun?
En faun er et mytologisk væsen eller en ånd, der ofte beskrives som en hybrid mellem et menneske og et dyre eller en anden naturvæsen. Fauner har normalt menneskelig overkrop og dyrehorn og -ben, og de anses ofte for at være forbundet med naturen, skovene og markerne. I græsk mytologi blev fauner betragtet som selskab af skovguden Pan og blev ofte skildret som festlige og legesyge væsener. Fauner har også optrådt i forskellige former for kunst og litteratur, hvor de ofte symboliserer de vilde og instinktive sider af menneskets natur.
Sætninger med faune
- Den mystiske faun dansede gennem skoven.
- Faunen betragtede nysgerrigt den lille pige.
- Mange eventyr fortæller om fauner i skove og marker.
- Hun hørte en svag sang fra faunens fløjte.
- Faunens hovtrin lød blidt på stien.
- Han forsøgte at afsløre faunens hemmelighed.
- Faunen forsvandt lige så hurtigt, som den var dukket op.
- Den unge kvinde var betaget af faunens elegante bevægelser.
- Faunen hviskede blidt i skovens øre.
- Der var noget mystisk og dragende over faunens øjne.
- Hun ønskede at følge efter faunen og udforske eventyrets verden.
- Faunen lo højlydt og fik alle omkring sig til at smile.
- De blev guidet gennem skoven af den venlige faun.
- Faunen bød dem velkommen og inviterede dem ind i sit smukke hjem.
- Hun drømte om mødet med en ægte faun og at få et glimt af det magiske rige.
Ord med samme betydning
- satyr
- demiurge
- mytisk væsen
- naturånd
- skovvæsen
- dyreånd
- skovånd
- halvgud
- kreatur
Ord med omvendt betydning
- Human
- Man
- Woman
- Person
- Adult
Oprindelse
Ordet faun stammer fra latin Faunus, som refererer til en gammel romersk gud for skov og mark. Denne guden blev ofte forbundet med naturånder og viste mange ligheder med den græske gud Pan. Begge guder blev betragtet som beskyttere af naturen og var kendt for deres skødesløshed og lystfyldte karakter. Ordet faun blev senere adopteret i engelsk og bruges i dag til at beskrive en mytologisk væsen, der er en kombination af et menneske og en bærer af dyreskikkelse, ofte forbundet med skove og frodige landskaber. En faun er ofte afbildet som en ung, mandlig skikkelse med bøffelhorns, kløvede hove og en fløjte, der symboliserer deres forbindelse til naturen og musikalitet.
Andre populære ord: Linden • Eksplosion • Selvcensur • Flakon • Arbitrær • Lost • Pålidelig • Slette • Tresårig • Normative • Flige • Abnorm • Opstandelse • Kropsdel • Objektivisere • Solo • Ingenue • Median • Generisk • Centrifugerede • Pessimist • Folklore • Transskribere • Hvalsang • Kæntre • A La • Kvote • Rundhåndet • Festivitas • Joket • Hottest • Rester • Antiseptik • Kernevåben • Asiet • Sløret • Uf • Søstærk • Abnorm • Sket • Forværring • Forskellige • Initieret • Derudaf • Krænkelsesparat • Housewarming • Akkumulere • Lidet • Graduering