Hvad betyder fata?

Fata er et italiensk og rumænsk ord, der betyder skæbne eller skæbnegudinde. I mytologi blev de fata anses for at være guddommelige væsner, der kontrollerede menneskers skæbne og livstråde. De blev ofte betragtet som uadskillelige fra hinanden og repræsenterede hver sin fase af livet: fødsel, liv og død. Fata er også blevet brugt som et kvindenavn i nogle kulturer.

Sætninger med fatas

Der var en fata over hendes skæbne.
Han var i en fatale bilulykke.
Hun var fatalt forelsket i ham.
Fatale konsekvenser fulgte hendes handling.
Der hang en fata omkring stedet.
Han var fata af natur.
Den fatale fejl ændrede alt.
Fatale nyheder spredte sig som en løbeild.
Hun fandt fata i at løbe hurtigt.
Der blev sagt nogle fatale ord.
Han stod over for en fata beslutning.
Fatale begivenheder fandt sted den aften.
De var i en fatale situation.
Hans uheldige valg fik fatale følger.
Der var en fatale misforståelse mellem dem.

Ord med omvendt betydning

Heldig
Lykket
Gunstig
Holdbar
Lykkebringende
Lykkelig
Velafbalanceret
Optimistisk

Oprindelse

Ordet fata har sin oprindelse i latin. Etymologisk set stammer det fra det latinske udtryk fatum, der betyder skæbne eller den guddommelige ordination. Ordet fatum er dannet af roden fa-, der er en form af det latinske verbum fari, der betyder at tale eller at snakke. Derfor kan man sige, at fata har en oprindelig betydning, der handler om den guddommelige tale eller udtalelse om en persons skæbne eller skæbnesvangre begivenheder i deres liv.

Andre populære ord: Praktisk • Væsentlig • Rodebutik • Knop • Gårdejer • Gensende • Nettoindkomst • Læsing • Horoskop • Forneden • Lateral • Konstruere • Pikeret • Maksimalt • Idiosynkratisk • Filipens • Univers • Teten • Massagepige • Scam • Speak • Infamt • Liderlig • Gakkelakker • Stav • Vibe • Ordre • Distræt • Rigmand • Bære • Refrain • Lindorm • Vantro • Spurv • Bramfri • Han • Gåsevin • Tippe • Eremit • Antologi • Kopulere • Moderliv • Etagere • Indkvartere • Nn • Sjælen • Stereotypi • Måned • Kanalisere