Hvad betyder beslaglægge?
At beslaglægge betyder at tage kontrol over eller konfiskere noget, typisk som en juridisk procedure efter ordre fra en ret eller offentlig myndighed. Beslaglæggelse kan ske af forskellige grunde, såsom at forhindre en forbrydelse, sikre beviser i en efterforskning, beskytte offentligheden eller realisere økonomiske midler som er skyldige. Under beslaglæggelsen bliver ejendommen eller genstanden taget i besiddelse og kontrollen over den overføres til den retlige myndighed eller agenten, der har ansvaret for beslaglæggelsen.
Sætninger med beslaglægge
- Politiet beslaglægger ofte narkotika under narkorazziaer.
- Skattevæsenet har beføjelser til at beslaglægge ejendele for at inddrive gæld.
- Dommeren kunne beslaglægge dokumenter som bevismateriale i retssagen.
- Han blev taget med en ulovlig pistol, og politiet beslaglagde den øjeblikkeligt.
- Myndighederne kan beslaglægge ulovlig indvandrerens falske identitetsdokumenter.
- Et konkursbo kan beslaglægge virksomhedens aktiver for at betale kreditorerne.
- Der blev beslaglagt over en million kroner i kontanter ved razziaen.
- Skattevæsenet kan beslaglægge bilen, hvis ejeren ikke betaler sin gæld.
- Politiet beslaglagde en stor mængde ulovlige kopivarer under aktionen.
- Han fik sine elektroniske apparater beslaglagt som en del af politiets efterforskning.
- Dommeren bestemte at beslaglægge mistænktes bankkonti som en sikkerhedsforanstaltning.
- Jægerne måtte beslaglægge vildsvinet efter jagten var overstået.
- Politiet beslaglagde en mængde af narkotika fra sælgeren.
- Skattevæsenet beslaglagde virksomhedens bankkonti for at dække dens gæld.
- Politiet kan beslaglægge en mistænkts telefon som en del af en efterforskning.
Ord med samme betydning
- Inkonfiskere
- Konfiskere
- Inddrage
- Tage i besiddelse
- Beslagtage
- Optage
Ord med omvendt betydning
- købe
- sælge
- give
- modtage
- frigive
- befri
- udsætte
- ophæve
Oprindelse
Ordet beslaglægge stammer fra det danske sprog og er en kombination af to ord: beslag og lægge. Beslag refererer til at tage ejendom eller ejendele i besiddelse, normalt som en midlertidig foranstaltning i forbindelse med retlige eller administrative handlinger. Ordet kan også henvise til at fastgøre eller montere noget på en overflade, som f.eks. et beslag på en dør. Lægge er et verbum, der betyder at placere eller sætte et objekt på en bestemt position eller sted.Så beslaglægge betyder bogstaveligt talt at tage ejendom i besiddelse ved at placere eller sætte det under kontrol eller opsyn, typisk af retlige grunde.
Andre populære ord: Anstændig • D.D. • Hot • Essensen • Singel • Frosset • Værdipolitik • Sned • Kompliceret • Lodret • Grisk • Trafikant • Med. • Chipotle • Ømål • Himmel • Agerbrug • Facit • Bakset • Gratis • Bøn • Indimellem • Respondere • Sandwichbar • Visker • Livestreaming • Fordomsfuld • Rute • Vrede • Respondent • Eksakt • Fordragelighed • Grans • Pikant • Personpåkørsel • Reflektere • Togt • Di • Slavetøs • Action • Nikker • Vellykket • Viste • Tandløs • Optimistjolle • Effekter • Fast • Pestilens • Recirkulere • Li