Hvad betyder barnlig?

Barnlig refererer til karakteristika eller adfærd, der minder om eller er typisk for børn. Det kan beskrive en persons måde at tænke, handle eller udtrykke sig på, som er naiv, uskyldig eller umoden. Et barnligt træk kan være at være legesyg, nysgerrig, spontan eller fuld af fantasi. Det kan også indebære en vis sårbarhed eller afhængighed af voksne. Generelt set siges noget eller nogen at være barnligt, når det mangler den modne eller sofistikerede opførsel, der forventes hos voksne.

Sætninger med barnlig

• Hun havde en barnlig begejstring for cirkus.
• Han viste en barnlig glæde, da han fik sin is.
• Jeg blev overrasket over hans barnlige opførsel.
• Hans barnlige uskyld var hjertevarmende.
• Der er en vis barnlig charme ved at bygge sandslotte.
• Hun grinte med en barnlig glede.
• Deres barnlige drillerier skabte en glad stemning.
• Det var en farlig leg, men han gik til den med en barnlig modet.
• Jeg kan stadig huske den barnlige fryd ved at få julegaver.
• Det var en barnlig fejltagelse at tro, at det hele ville løse sig selv.
• Jeg savner den barnlige nysgerrighed, jeg havde som barn.
• De havde en barnlig konkurrence om hvem der kunne hoppe højest.
• Han svarede med en barnlig undskyldning, da han blev taget i at lave ballade.
• Jeg elsker at se hans barnlige fantasi folde sig ud i legen.
• Der er en barnlig magi i at se sne for første gang.

Ord med samme betydning

• naiv
• juvinal