Hvad betyder bandit?

En bandit refererer normalt til en person, ofte en kriminel, som er involveret i ulovlige eller voldelige handlinger, såsom røverier, tyverier eller overfald. Banditter er ofte kendt for at operere udenfor loven og kan bruge vold eller trusler for at opnå deres mål. Begrebet bandit kan også bruges mere bredt til at beskrive en person, der handler uden moral eller etik og udnytter andre for personlig gevinst eller fordel.

Sætninger med bandit

• Jeg har hørt rygter om en farlig bandit, der hærger i nabolaget.
• Banditten var klædt ud som en gammeldags western-bandit, komplet med en sort hat og en maske.
• Politiet har sat en dusør på bandittens hoved
• Jeg så banditten løbe væk fra banken med en pose penge i hånden.
• Han var en dygtig bandit, der kunne snige sig ind og ud af steder uden at blive opdaget.
• Banditten var kendt for at være en mester i at stjæle smykker fra rige folk.
• Byen blev skræmt af bandittens trusler om at plyndre butikkerne og tage kontrol over byen.
• Banditten havde en flok loyale håndlangere, som hjalp ham med sine kriminelle aktiviteter.
• En modig sherif satte alt på spil for at fange banditten og sætte en stopper for hans forbrydelser.
• Banditten havde en fuldstændig iskold attitude og var berygtet for aldrig at vise nåde.
• Jeg har altid været fascineret af historier om banditter og deres eventyr i det vilde vesten.
• Banditten var spærret inde i det berygtede fængsel, men det holdt ham ikke tilbage fra at planlægge sin næste store røveri.
• Byens borgere samlede sig for at organisere en banditjagt og sikre, at banditten blev fanget og straffet.
• Banditten kunne kun identificeres af sit karakteristiske ar på kinden.
• Jeg drømte om at være en modig cowboy, der jagtede banditter og reddede uskyldige mennesker.

Ord med samme betydning

• skurk
• kriminel
• røver
• kæltring
• forbryder
• klovn
• tyv
• gangster
• bandemedlem

Ord med omvendt betydning

• tyv
• røver